Dansk English

 

 

Anne-Mette Dich

 

 


 

landskabs-inspireret malerier på lærred 

Anne-Mette-Dich_Abstrakt-malerier-paa-laerred-abstract-paintings-canvas-6_small.JPG

uden titel - 80x60cm (mål er uden ramme)

Anne-Mette-Dich_Abstrakt-malerier-paa-laerred-abstract-paintings-canvas-7_small.JPG

uden titel - 80x60cm (mål er uden ramme)

Anne-Mette-Dich_Abstrakt-malerier-paa-laerred-abstract-paintings-canvas-5_small.jpg

uden titel - 60x70cm (mål er uden ramme)

Anne-Mette-Dich_Abstrakt-malerier-paa-laerred-abstract-paintings-canvas-8_small.jpg

uden titel - 60x70cm (mål er uden ramme)

Anne-Mette-Dich_Abstrakt-malerier-paa-laerred-abstract-paintings-canvas-2_small.jpg

uden titel - 100x100cm

Anne-Mette-Dich_Abstrakt-malerier-paa-laerred-abstract-paintings-canvas-9_small.jpg

uden titel - 100x100cm

Anne-Mette-Dich_Abstrakt-malerier-paa-laerred-abstract-paintings-canvas-3_small.jpg

uden titel - 120x100cm

Anne-Mette-Dich_Abstrakt-malerier-paa-laerred-abstract-paintings-canvas-1_small.jpg

uden titel - 90x100cm


 

 

Mit navn er Anne-Mette Dich

Jeg har malet siden 2014. Startede på AOF’s aftenskolehold ved et tilfælde. Min veninde opfordrede mig til at til at prøve akrylmaling. Agnete Kofoed Pedersen underviste og hjalp mig, sammen med de andre på holdet, til at hoppe ud i noget som var totalt ukendt og temmelig famlende ukønt i starten.

Jeg er født og opvokset på Bornholm. Lige så langt jeg kan huske tilbage, har jeg været fascineret af øens naturen. Formerne, farverne, lydene, kontrasterne og de organiske bevægelsers sammenhæng og gentagelser. Jeg har igennem maleriet fundet en udtryksform for denne begejstring og energi, naturen giver mig i mit liv. For det er jeg dybt taknemmelig.

Når jeg maler er kaos udgangspunktet. Billedet bliver til i en proces af tilvalg og fravalg. Jeg bruger ofte mørke farver. Ikke fordi jeg er dyster og depressiv, men fordi jeg føler mig god tilpas i mørket. Mørket er lysets forudsætning og modsætning. Det er lyset som er det interessante. Hvordan får jeg det frem, hvordan bruger jeg det i kompositionen. Hvor trækker lyset mig hen. Når jeg maler, må jeg sænke tempoet og min trang til et hurtigt resultat. Jeg må lade billedet, motivet og stemningen bestemme. Tiden må opløses og miste sin betydning. Det er en dialog, hvor jeg må vente på billedets stemme. Uden dialog intet billede. I starten larmer billedet meget, men som det tager form, afløses lamen af en pludre og til sidst stilhed.. Når jeg når det punkt, er billedet som regel færdigt. Klar til en indre og ofte enklere dialog med den der ser.

Jeg maler fordi jeg ikke kan lade være. Her er jeg, mig . Jeg øver mig i at være modig og i at opløse normer og forventninger. Mine billeder ligger ikke op til et ”quick trendy kulturelt politisk korrekt fix” eller er en forførelse i fremragende teknik, men til en relation. Du må give noget for at få noget - give dem tid, stop op, lær dem at kende. Lad dem forstyrrer dig i din vanlighed, dit tempo, din forståelse af op og ned, rigtigt og forkert. Får du øje på du ikke så før, har de opfyldt deres mission.

 

ART BOX Bornholm, Helgolandsgade 2, 3740 Svaneke - Bornholm - DK